Gode gratis plug-ins. Del 3: Gratis synthesizers du da ska’ ha’
Til serien om gode gratis plugins har jeg i denne omgang valgt tre fede synthesizers ud, som bør indgå i et hvert bibliotek over virtuelle instrumenter. Gratis plug-ins bliver hele tiden bedre og bedre, og selvom udviklerne ikke tager sig betalt for deres arbejde, så er de nogle gange længere fremme i den teknologiske udviklings løbesko, end de store etablerede (og dyre) firmaer (ingen nævnt, ingen glemt *host host*). Og som jeg ofte har skrevet her på bloggen, så betyder gratis ikke nødvendigvis “dårlige lydkvalitet”. I nogle tilfælde endda tværtimod!
Således er nogle af synthesizerne, jeg vil præsentere i dette indlæg endda tilgængelige til både 32 og 64 bit DAWs (så hvis du fx kører Win 7 i 64 bit med Cubase også i 64 slipper du for brugen af en bridge, ligesom du kan udnytte alle dine ramklodser i din sequencer fremfor op til de knapt 4 Gb, der er muligt i 32 bit).
De først to er skabt af Patrick Kunz og stammer fra TAL-serien (Togu Audio Line). Hele serien, der både består af synthesizers, en vocodor, effekter som delays og rumklange mv., er værd at tage et kig på. Jeg kunne faktisk lave et indlæg bare om disse fantastiske plugins, men har valgt at vælge to ud.
Den første synth er TAL-Bassline, der er baseret på den populære Roland SH-101 bas-synth. Jeg har aldrig leget med en hardware Roland, så jeg skal ikke kunne sige, om TAL-Bassline gør et godt job i at emulere originalen ned til mindste filter-detalje. Og jeg er personligt egentlig også ligeglad. TAL-Bass line fungerer fint i sig selv på sine egne vilkår i software-domænet, og kan lave de bund-fede saw-basser, den skal. Så der er dømt fuld tekkno-d’n'b-acid for alle pengene. Men det burde der selvfølgelig også være, nu den koster gratis! Den er både til Mac og PC og både i 32 og 64 bit!
Den næste synth er TAL-u no-62. Den er, som navnet måske afslører, også baseret på en anden Roland klassiker Roland Juno-60, der var en af de første i Rolands JUNO-serie af polyfoniske synths. Igen har jeg aldrig været så heldig at eje orginalen, men kan bare konstatere software-versionen også gør et rigtigt godt job i sig selv – på sine egne vilkår. Den er FÆNOMENAL til synth-pop-agtige pads og klangflader. Og her er et lille tip: Du kan downloade chorus-delen af denne synth for sig selv, der selvom den er en af de mest simple software-chorus også er en af de bedste software-chorus, jeg har hørt! Både synth og chorus-effekten er både til Mac og PC og både i 32 og 64 bit!
Og så vil jeg selvfølgelig lige opfordre til at donere en skilling til Patrick Kunz, hvis du finder god brug af hans arbejde, det har han fortjent! Der er en PayPal-knap på siden, der gør det nemt!
Den sidste synth hedder simpelthen bare Synth1, og har efterhånden en del år på bagen til PC, men kom i 2011 også til Mac i en betaversion. Synth1 har i al den tid, jeg har kunnet huske, ligget på en obskur japansk-hjemmeside, med enkelte engelske ord. Så thank you Google-Translate – du er en ven i nøden! Synth1 er inspireret af den velkendte svenske røde Clavia NORD LEAD2. Den lyder helt fantastisk og man styr på basis syntese-teori, kan man stort set lave de fleste lyde med den. Man kan dog også downloade nogle presets til den, hvis man mere er til at tweake den slags.
Desværre er den ikke i 64-bit endnu, og jeg er i tvivl om hvorvidt den nogensinde bliver konverteret til 64-bit (men på grund af dens popularitet, kunne det rent faktisk godt tænkes.) Så there you go: En japansk synth med inspiration fra Sverige, som er ganske gratis.
Hvis du kender flere fede synths, så post dem gerne i kommentarerne herunder.
Gode gratis royalty-free samplepakker
Mange der starter ud med at lave musik i dag, tror at man gerne må sample lyde fra sit ynglingsalbums og bruge det i egne produktioner.
Må man så det? Det korte svar er: Nej! Og du riskerer at få et ordentlig rap over nallerne af en grådig advokat og et pladeselskab, hvis du gør! Domstole rundt omkring i verdenen har flere gange fastslået at “det må man ikke!”
Nuvel, jeg skal med glæde komme med en længere udredning angående i det problematiske i og det forkerte grundlag for sådanne domme (der bygger på uvidenhed omkring musikkens historie og essentielle kerne fra juristernes side), men skal nok spare Jer for det i denne sammenhæng.
Heldigvis er der masser af mulighed for at købe royalty-free samplepakker, som man kan bruge i sin musik – både som amatør og professionel. Men der findes også et hav af fede gratis royalty-free samples, man kan bruge lige så tosset man vil. Man kan ofte finde disse, hvis man køber et (dyrt) importeret blad for musiknørder fra udlandet (det kunne fx være blade som SoundOnSound eller FutureMusic m.fl.). – Eller hvis man besøger bladenes hjemmesider. Og ofte har firmaer, som decideret lever af at lave samplepakker (eller sælger dem for kendte producere) også nogle gratis samples (en slags “lydsmagsprøver”), hvis man fx tilmelder sig deres nyhedsbrev (det kunne fx være firmaer som Zero-G eller Loopmasters m.fl.).
Herunder vil jeg præsentere et par få men gratis og royalty-free samplepakker, som indeholder en masse samples, som du kan bruge i dine produktioner (kommercielle, som ikke kommercielle) uden at være bange for at få ørerne (som du skal leve af) i advokatmaskinen. Og faktisk behøver man (næsten) ikke at skulle uden for landets grænser for at finde dem
De første to pakker, jeg kan anbefale, er alle lavet af Tonescape-studiet. Studiet ligger i Flensborg, men ejeren Morten Berthelsen taler skam pære-dansk.
Animato: Den første pakke hedder Animato. Om denne skriver Morten: “Animato is my new 100% free samplepack containing over 1000 samples and loops in wav and rex format. This pack was carefully crafted in my studio during a period of about four months. The goal was to deliver some quality loops, drums, fx and vocals for a variety of genres incl. Dubstep, Drum’n’bass, Psytrance and Psydub. It is perfectly applicable to other genres too off course.”
Selvom pakken henvender sig mere til nogle bestemte genrer i forhold til indhold og sound, er der masser af one-shots, som man sagtens kan bruge på tværs af de fleste genrer.
Small Mechanics: Den næste pakke fra Tonescape hedder Small Mechanics og er helt fantastisk sjov, synes jeg. Et virkelig fedt projekt udtænkt af Morten, som kan tilføre ethvert track noget mekanisk over sig, på den fede måde. Om Small Mechanics skriver Morten: “Small mechanics is my next free samplepack containing 100 mechanical samples. This pack was recorded with a Zoom H1 handheld recorder and contains: 50 samples of switches and buttons from all sorts of appliances, tools and instruments; 50 electrical motors from kitchen appliances, cameras and a wheelchair, believe it or not!”
Prøv fx at bruge de mange klikke lyde i stedet for traditionelle percussioninstrumenter, giv dem noget delay eller smadr dem fuldstændigt med et filter.
Hvis du besøger Tonescape.de finder du også en tredje gratis samplepakke, jeg af pladshensyn dog har valgt ikke at skrive om her. Morten vil hjertens gerne høre Jeres produktioner, hvis I har brugt hans lyde. Og I kan donere en skilling eller to til ham, hvis I synes godt om hans store arbejde, og bruger hans samples.
Den næste samplepakke indeholder knapt så mange samples som ovenstående. Faktisk er der kun tale om stortrommesamples. Men netop stortrommer er noget, som ofte synes at volde folk problemer i de små hjemmestudier, primært fordi rummene ikke er akustisk regulerede fornuftigt med bla. basstraps, og fordi små monitors simpelthen mangler den helt dybe bund.
Det forsøger folkene bag det danske lydstudie Six Bit Deep at rode bod på med denne lille, men brugbare stortromme-samplepakke. Tjek video’en angående samplepakken ud her, og nyd billederne af et rimelig blæret studie (jeg savlede det meste af vejen gennem den video! En gang Gearslut altid Gearslut! ):
.
BigMono: Den sidste pakke er i en lidt anden boldgade og ikke dansk, men den lyder så lækkert, at den kommer med her. Den indeholder også blot trommer, men til forskel fra de første pakker, der er i den mere elektroniske ende rent genremæssigt, er her lidt for dem, der holder af mere analogt lydende trommer. Pakken kommer fra AnalogueDrums.com og indeholder 254 samples af et analogt trommesæt. Her får du samples af Ludwig kedler og en Rogers lilletromme samt Zildjian og Sabian bækkener – altsammen tracket gennem en EMI Neve Pult fra 1974. Altså vintage-guf for feinschmeckere. Der er lidt rumklang på wav-filerne, som du ikke kan pille af, så det må man mixe “uden om.” Der er nogle midi-maps med til Battery, Kontakt og ESX24 – så en sampler der kan håndtere de formater, vil gøre tingene lidt lettere. Men man kan selvfølgelig altid køre den old-school manuelle stil og bare bruge wav-filerne direkte på et audio-spor i sin sequencer.
Og nåja! Hvis det stadig ikke er nok, så er der selvfølgelig også lige MusicRadar.com, som har over 35.000 royalty-free samples tilgængelige på deres hjemmeside!
Så nu er der ikke længere nogen undskyldninger for ikke at lave noget fed musik, uden at skulle op at slås med musikbranchens parasit… øhm…. jurister!
Har du nogle favoritsamplepakker, som er gratis og royalty-free, så post gerne et link til dem i kommentarfeltet herunder og naturligvis gerne med en kort beskrivelse, hvis du orker
Gode gratis plug-ins. Del 2: Tre dynamiske fiskefileter
Platform: PC/Mac. Format: VST/AU.
Der findes et hav af gratis plug-ins til lydteknikeren og produceren i dag. Nogle af disse er det arveste l***, men graver man dybt og længe nok i internettets mineskakter, finder man guld. Jeg forsøger her i denne lille føljeton at grovsortere, så du slipper for selv at gøre det! For faktisk findes der en række gratis plug-ins, som ikke bare kan måle sig med, men også nogle gange overgår kommercielle plug-ins, som man nemt kan risikere at betale et par tusinde kroner for.
I del 1 fortalte jeg om Bootsys fremragende plugins, som desværre for Mac-folket kun er til Windows. Her I del 2 har jeg forsøgt også at tilgodese de Apple-troende også. Der er tale om nogle virkelig klassiske plug-ins, som har ligget tilgængelige på internettet i mange år, men som mange alligevel ikke kender til.
Ingen af dem er desværre i 64 bit, så en bridge (til PC anbefaler jeg jbridge) er nødvendig, for at køre dem, hvis din DAW er 64-bit. De forskellige plug-ins er forholdsvis tilforladelige i forhold til brug af processor-kraft, selvom man godt kan mærke, at de ikke er fuldstændigt strømlinede i deres kode. Til gengæld lyder de alle sammen fantastisk, er gennemtestede af et hav af glade brugere på nettet og har fået meget ros gennem tiderne.
Og nu! Må jeg præsentere en absolut klassiker: Digitalfishphones!
Sascha Eversmeier har stegt de tre fiskefileter Blockfish, Spitfish og Floorfish og de er som sagt blevet vendt på panden igen og igen gennem årene.
Blockfish er en compressor, som er ret simpel at betjene, men som alligevel kommer med et par atypiske uafhængige variable funktioner indbygget – fx en saturation-controller og et low-cut!? Den farver og bider fra sig, men prøv fx at bruge den i parallel til at smadre nogle trommer fuldstændig (evt. sammen med nogle andre kompressorer også i parallel), og så mix den ind sammen med det oprindelige signal, og se om det ikke kan fede trommebus’en lidt op.
Spitfish er en super simpel de-esser, som kan hjælpe dig i kampen mod sibilanterne (det lumske ‘sssss’ fx). Det er naturligvis muligt at indstille frekvensen trinløst (i området 4-12 KHz) så du kan også smide flere serielt efter hinanden, hvis det er, der er problemer i flere frekvensområder. Den fungerer på både mono og stereospor. Prøv den evt. også på crash-bækkener, hvis de er nogle hidsige ssszzataner, der skal tæmmes lidt i mixet.
Floorfish er en gate/expander, der altså kan bruges til fx at “lukke ned” for baggrundsstøjen på en optagelse. Det har en, hvad jeg går ud fra er en slags “look-ahead”-funktion indbygget, så det kan justere, hvordan overgangen skal være, når plug-in’et tager fat. Jeg har personligt ikke så meget erfaring med netop dette plug-in, så det må I selv lege med.
Håber I kan bruge det. Slut med internet. Lav nu noget musik!
Assassins Creed-serien: Computerspilsmusik når det er bedst
Okay lad det være sagt med det samme: Jeg er en kæmpe fan af Assassins Creed (AC) serien fra Ubisoft, hvorfor denne blog-post sikkert vil fremstå som skamløs promovering af serien. – Men med god grund vil jeg jo så hævde!
Serien repræsenterer efter min mening noget af det bedste, man kan finde, hvor narrativ, grafik, dialog, musik og gameplay går op i en højere enhed. Musikken er komponeret af den danske komponist Jesper Kyd, der blandt andet også har lavet musikken til Hitman, Borderlands og mange flere anerkendte spil.
Jeg har nydt at spille serien på PS3 lige siden AC1, hvor man fik lov at spille og udvikle den unge syriske snigmorder Altaïr Ibn-La’Ahad fra at være en ung uerfaren snigmorder til at blive en master-assassin. AC1 (fra 2007) foregik primært i den tidlige middelalder i blandt andet Jerusalem og havde sine svagheder, hvoraf den største måske var manglen på variation i form af sidehistorier og – missioner, der gjorde spillet lidt ensformigt i længden. I virkeligheden er hele AC-serien dog en sci-fi historie, men det vil jeg ikke afsløre mere af her. Det har nye spillere selv til gode at opdage, hvordan hænger sammen.
Jeg blev dog alligevel hurtigt opslugt af spillet – ikke mindst på grund af dets overlegne grafik. Jeg var vildt imponeret over især byerne, som var kæmpe store og som man frit kunne bevæge sig rundt i. Alt hvad man kunne se af byerne (fx fra et højt punkt i byen) kunne man besøge. Der var altså ikke noget med, at det kun var byens nærmeste par gader, man kunne gå rundt i, mens resten af byen bare var en baggrund.
Her kan I se traileren fra AC1, som ret troværdigt gengiver niveauet af musik og grafik, synes jeg:
I AC2 (2009) havde Ubisoft lyttet til sine fans og lært af sine fejl, og AC2 var en fænomenal spiloplevelse, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Her følger man Ezio, der er en ung knøs under renæssancen, og hvis fader er snigmorder, hvilket Ezio ikke synes at være særligt interesseret i. Han vil hellere lave damer! Men en tragedie indtræffer, som det sømmer sig i en hver god fortælling, og Ezio tvinges til at blive voksen.
Det var helt fantastisk at bevæge sig rundt i fx Firenze, klatre på Santa Maria del Fiore (domkirken), Santa Croce eller Ponte Vecchio over floden Arno. Enhver der har malet Firenze rød på en gymnasiestudietur ved, hvad jeg taler om! Firenze og ikke mindst Venedig (som er mindst ligeså gennemført genskabt som Firenze) er kæmpestore byer, hvor man nemt farer vild flere gange. Og Kyds musik til fx Venedigs karneval er intet mindre end suveræn! Og man får et nært forhold til Ezio Audiotore da Firenze gennem hans prøvelser og udvikling fra ung naiv teenager til en virkelig badass snigmorder!
Nedenfor kan I se en kortfilm, som fortæller historien om Ezios fader, spillet her af rigtige skuespillere, men sat i en slags computer/IRL-hybrid verden. Den er ment som en slags viral marketing til AC2, men er faktisk en ret fed historie i sig selv og meget gennemført lavet.
Og her kan I se traileren til AC2, hvor Kyd så vidt jeg ved selv har komponeret scoren til selve traileren, hvilket vist ikke er helt almindelig praksis indenfor trailer-genren. Nyd hvordan historie, grafik og musik går op i en højere enhed; det er ikke uden grund, at traileren er blevet vurderet til at være den tredje bedste computerspilstrailer nogensinde af gametrailers.com
I AC2 – Brotherhood (2010) får vi lov til endnu engang at følge Ezio, som denne gang indtager Rom. Modsat de tidligere spil foregår AC2 – Brotherhood stort set kun i Rom, som derfor er enorm! Som det fremgår af titlen, er AC2- Brotherhood en slags AC 2.5 – og et slags ekstra kapitel AC2. Herunder kan I se traileren til Brotherhood. Om hvor vidt det er Kyd selv der har komponeret musikken til den også, ved jeg ikke. Men musikken (såvel som historie, gameplay og grafik) i Brotherhood (både trailer og spil) holder hele vejen igennem:
Det seneste skud på stammen er AC2 – Revelations (2011). Her får vi igen lov at stifte bekendtskab med Ezio, som nu er kommet godt op i årene. Jeg er pt selv igang med spillet på PS3 (min PS3′s laser døde ligesom spillet kom ud, og garantien var selvfølgelig lige røget, så jeg skulle først lige lære at udskifte sådan en selv, så jeg blev forsinket et par måneder! – Æv!), som denne gang for det meste foregår i Konstantinoble/Istanbul. Samtidig stifter vi igen bekendtskab med Altaïr Ibn-La’Ahad og Kyd har behændigt formået at blande både sci-fi electronica og temaer og stemninger fra de første spil i serien sammen med den nye setting i Lille-Asien. Og selvom jeg ikke er nået til vejs ende endnu i historien, er jeg allerede helt opslugt.
Da traileren kom ud til AC2 – Revelations var det med nummeret “Iron” af komponisten og videokunstneren Woodkid, og netop dette nummer passede rigtig godt til gensynet med Ezio. – Man vidste bare med det samme, at der ville blive delt nogle seriøse tæsk ud til et stort antal tempelriddere – og ganske fortjent naturligvis! Og når man har først har knyttet bånd med Ezio, og gennemlevet alle de hårde prøver sammen med ham, så var det nogle utroligt barske billeder at se. Og det kløede godt nok i fingrene for at få controlleren i hånden, og få taget hævn over de onde templers!
Her er først traileren til AC2 – Revelations, efterfulgt af Woodkids egen video til nummeret, som absolut også er et besøg værd!
Behøver jeg sige, at jeg var en happy little camper, da jeg så for nyligt opdagede, at der er en AC3 på vej til oktober i år? Især fordi jeg troede, at AC2 Revelations ville være det sidste AC spil i serien.
Her er traileren til AC3. Enjoy…
Ballblazer: C64 musik fra 1984 var fremme i skoene
Kilde: Wikipedia
I forbindelse med min research til mit speciale indenfor musik(videnskab) på Københavns Universitet, der handler om dynamisk musik i computerspil, støder jeg i ny og næ på nogle ejendommelige skatte fra 8-bit musikkens skatkammer.
I spillet Ballblazer fra 1984, der blev udgivet af Lucasfilm Games (LucasArts) på Commodore 64 (C64) benyttede programmøren/komponisten sig således af algoritmer, der fik computeren til at “improvisere” både melodi, harmonik og rytme ud fra 32 melodistumper. Computeren kunne bl.a. selv vælge melodistump efter sluttoner, indsætte pauser, forlænge noder m.m. Ret avanceret stuff i 1984! Nyd selv musikken her: