Poeterne
På denne side kan du se hvem
der står bag de fantastiske trip-digte. Der er vist ingen tvivl
om, at dette er poeter af en helt speciel støbning, der konstant
lever på kanten af det kendte univers og den trip-tastiske virkelighed.
Med fare for hvert et øjeblik at blive suget ned i tripoladens
ormehul, fremfører disse modige poeter deres livsværker
til glæde for de almindelige dødelige mennesker.
På
den lysende himmel af trip-poeter står cspr som en af de
klareste stjerner. Sammen med Jens Lyn var han med til at opfinde
tripdigtene og måden de skrives på. Hans skrivestil er dyb
og besynderlig, med et stænk af humoristisk melankoli. Har skrevet
"The beginners guide to acid-poetry", der betragtes
som en milepæl inden for genren.
Jens
Lyn er en af de ældste og samtidig mest produktive trip-poeter.
Hans ord-forråd er enormt og meget mystisk, og han har gennem
årene skabt sit eget trip-univers, med moderplaneten "Moa"
som udgangspunkt. Det vides ikke hvor han befinder sig i øjeblikket
, men rygter peger hen imod et sted i tripoladens ottende galakse.
Jay
er godt på vej til at blive en af de helt store poeter. Hans fantastiske
gennembruds-digt "Gennem frugten" chokerede hele den
litterære verden, og anmeldere begyndte at tale om muligheden
for den første nobelpris i trip-poesi. Det menes at han bor til
leje hos en besynderlig necromat et sted i de boblende protomasser.
Gille
er nyeste skud på stammen på Kittenmoons store trip-træ.
Uddannet på det Kosmiske Akademi i Harzen, er han en af de mest
visionære poeter, og stamfaderen til det fantastiske ord "Eksorbitant".
Det rygtes at han skriver bedst i en rus af palmekokos og håndsæbe,
på sin siv-båd som svæver et sted i det intravenøse
univers.
Kalle
Kanon er den yngste af de triptastiske poeter på Kittenmoon.
Hans skrivestil er inspireret af hans talrige rejser til manga-galaksen,
hvor han ifølge ham selv oplevede "den antisomariske dans
euforiske vanvid". Han befinder sig i øjeblikket på
det fjerde astral-plan (regnet fra moderplaneten Moa), hvor han fodrer
svævende trompet-gæs, mens han skriver tripdigte.
Scion
er en af de mere ukendte poeter, men denne krekante triptast bør
ikke undervurderes. Oplært hos den legendariske skumfasan i insulfor-galaksen,
har han med tiden udviklet et sprog så sært, at kun de færreste
kan følge med. Efter mange år på inka-abernes planet
mener mange at han nu er tilbage på Moa, hvor han skriver digte,
mens han spiser glitrende månesild.