Ankomstdato spacer
Afrejsedato spacer
Gæster
spacer spacer spacer

Hvorfor os?

Spar på hotellet, brug på oplevelsen.
  • Millioner af tilfredse kunder - over 1 million værelsesnætter booket i 2010.
  • Unikke, centrale og originale steder - vi tilbyder lavpris lejligheder, familieejede hoteller, vandrehjem og bed & breakfasts.
  • Rigtige anmeldelser fra gæster - åben, ærlig feedback fra rigtige kunder som har boet på stedet.
  • Videoer fra etablissementet – skabt af kunder.
Specielle tilbud
Anbefalet overnatning
Hvorfor bruge Istanbul30
Søg med kort
Video besøg

Istanbul – En By med Tyrkiske Lækkerier

spacer “Hvis man blot havde et enkelt blik at skænke verden, så burde man kaste det på Istanbul.” Måske henviste Alphonse de Lamartine, den franske forfatter og poet, til udsigten over Saint Sophia-kirken, den farverige og hektiske Grand Bazaar, Den Blå Moské eller Istanbuls smukke havnepromenade langs med Bosporusstrædet. Hvad end han havde i tankerne, så tilbyder den moderne by Istanbul helt sikkert de besøgende en forestilling, der stimulerer alle deres sanser. Det er en by som ikke er beregnet til bare at blive besøgt – den skal opleves. Fra de smukke minareter og kupler der ligger spredt ud over byens horisont, til de appetitvækkende dufte der strømmer ud fra de mange restauranter, til befolkningens forjagede travlhed på de højlydte og farverige markeder – Istanbul er et livligt rejsemål med utallige oplevelser der skal ses, høres, røres, duftes og smages.

Fra Byzans til Istanbul…

Denne vidtstrakte by kan dateres tilbage til 667 f. Kr. hvor den blev kaldt Byzans (der senere skulle ændre sig til Konstantinopel under det romerske kejserdømme, og endelig til Istanbul). spacer Siden byen blev grundlagt har den oplevet at være under romersk herredømme, den har været vidne til det byzantinske riges storhedstid og fald, til korstogene som i 1204 plyndrede byen, og til det osmanniske imperiums storhedstid og fald i 1400-tallet. Da Atatürk i 1923 proklamerede republikken Tyrkiet flyttede han hovedstaden fra Istanbul til Ankara, og dermed sluttede den lange periode hvor byen var hjemsted for den tyrkiske regering.

Opdag…

spacer Den moderne by Istanbul er en summende storby, som af Bosporusstrædet og strædet Det Gyldne Horn bliver delt op i tre dele: den Gamle By, den Nye By og Istanbul på det asiatiske kontinent. De fleste besøgende tilbringer deres tid i den gamle by på halvøen Sultanahmet hvor de fleste af byens seværdigheder er placeret. Distriktet ‘Beyoðlu’ og gaden ‘Istiklal Caddesi’ er begge kendt for deres natteliv, hvorimod der i ‘Taksim’-området hersker en mere boheme-agtig stemning. Området ‘Sultanahmet’ ligger i den Gamle By på den europæiske side af Istanbul, og det er her mange af byens seværdigheder findes.

Autentiske Shoppingmuligheder og Aktiviteter

spacer Besøgende vil blive imponeret over Istanbuls størrelse, og de mange seværdigheder virker betagende. Køb farverige anatolske tørklæder på Grand Bazaar, bliv tryllebundet af de snurrende dansende dervisher ved Galata-tårnet, eller prøvesmag en autentisk döner kebab. Tag et tyrkisk bad i det uforglemmelige ‘Cemberlitas Hamam’. Læn dig tilbage og nyd en vandpibe eller en kop myntete og lækre desserter med dadler og nødder i et af Istanbuls mange tehuse, mens du ser verden defilere forbi.

spacer Kultur-fusion

Med den ene fod i Europa og den anden i Asien er Istanbul to byer i én, og den kombinerer det gamle med det nye, øst med vest, og det traditionelle med det moderne. Men på trods af at byen har så mange elementer der tilsyneladende virker som modsætninger, så fejrer Istanbul i stedet disse forskelle og skaber dermed en atmosfære som ingen anden i hele verden.

gipoco.com is neither affiliated with the authors of this page nor responsible for its contents. This is a safe-cache copy of the original web site.